Velkommen

For 5 år i træk er forberedelserne til endnu et forrygende JBK Horse Shows i Odense i gang.

Igen i år er vi stolte over at kunne præsentere ECCO som Stævnesponsor for 2 uger pakket med oplevelser og ridning i særklasse! I dagene fra den 11. til 21. oktober 2012 bliver Odense Congres Center nemlig sædvanen tro forvandlet til et veritabelt mekka for heste-elskere og folk med hang til oplevelser ud over det sædvanlige.

Du vil kunne opleve internationale topryttere i både dressur og springning (for både hest og pony), hvor højdepunktet for mange selvfølgelig vil være de tilbagevendende Reem Acra FEI World Cup Dressur konkurrencer.

Derudover vil der i år være flere forestillinger med en af de største legender og inspirationskilder inden for vores sport, da det er lykkedes os at booke intet mindre end Den Spanske Rideskole, som helt sikkert vil sørge for nogle helt fantastiske og stemningsfyldte øjeblikke.

Billetsalget åbner som altid den 16. maj - og du kan købe billetter online direkte her fra hjemmesiden.

Sammen med ECCO glæder vi os til at byde Dig velkommen til JBK Horse Shows 2012!

Så er det lige om lidt, at billetsalget starter til årets store hestebegivenhed i Danmark! Vær med når nogle af Europas bedste dressur og springryttere mødes i Odense i dagene fra den 11 - 21. oktober 2012!

 

Som altid er der gratis adgang under den første uges stævne fra den 11. til den 16. oktober, mens der skal købes billetter til World Cup Stævnet som afvikles fra den 17. til den 21. oktober 2012.

Oplev magiens og historiens vingesus når rytterne fra den Spanske Rideskole indtager arenaen i Odens på deres betagende smukke hvide Lippizanerhingste!

Den Spanske Rideskole kan i år opleves hele 3 gange ifm. World Cup stævnet i oktober:

  • Onsdag aften den 17. oktober
  • Fredag aften den 19. oktober
  • Og så er de selvfølgelig også en del af showet lørdag aften den 21. oktober 2012.

Til forestillingen om onsdagen den 17. oktober er der mulighed for at købe VIP-pladser, hvor du kan nyde en lækker 3-retters menu under forestillingen!

Top 3-rytterne fra gårdsdagens kvalifikation byttede om på pladserne efter dagens kür, og det blev hollandske Hans Peter Minderhoud på IPS Tango, der red sejren hjem efter et flot og sikkert ridt. Danske Sidsel Johansen og Schianto red sig ind på en niendeplads til dagens største bifald.

Toppen af de unge danske springtalenter mødtes i dag i finalerne i Dansk Ride Forbunds Championater for unge springheste præsenteret af German Pellets. Det blev nogle spændingsfyldte finaler, hvor der blev vendt op og ned på kvalifikationernes placeringsrækkefølge.

Spnsorer